Delikatesser er fødevarer, man vælger for smagens, råvarens, håndværkets eller oprindelsens skyld, ikke bare for at blive mæt. Det er typisk ost, chokolade, trøfler, kaviar, god skinke og pølse, oliven, røget laks og små specialvarer som marmelade og chutney. Ordet er hverdagssprog og ingen kvalitetsgaranti: Det er varen og etiketten, der afgør, om noget er fint, ikke at ordet står på pakken. Vælg typen efter anledningen. Til en middag eller et tapasbord kan du blande flere, og til en gave passer varer, der kan holde sig og er lette at dele.
Hvad er delikatesser i praksis?
Forskellen på delikatesse og almindelig mad ligger sjældent i selve varetypen. Ost er både hverdagsmad og delikatesse. Det, der skiller dem ad, er, hvordan varen er lavet, hvor den kommer fra, og hvordan den bruges. En delikatesse spiser du ofte i små mængder, og den får lov at stå i centrum. Du serverer den ikke som tilbehør i baggrunden.
Man kan derfor spørge sig selv om tre ting, når man står med en vare:
- Råvaren: Er den udvalgt, sjælden eller særligt veludviklet i smag?
- Håndværket: Er den lavet langsomt eller i små partier, fx lagret, røget eller håndlavet?
- Anledningen: Er den købt for at blive nydt og delt, eller bare for at fylde i maven?
Svarer du ja til de fleste af dem, taler du om en delikatesse. Det er en praktisk tommelfingerregel, ikke en officiel definition.
Hvilke varer hører under delikatesser?
Tabellen giver et overblik. Hver type har sin egen side med mere om kvalitet og valg.
| Type | Kendetegn | Passer især til |
|---|---|---|
| Ost | Mange stilarter og lagringsgrader | Middag, bræt, gave |
| Chokolade | Mørk, mælk og fyldt | Gave, afslutning på måltid |
| Trøfler | Kraftig duft, bruges sparsomt | Særlig middag, gave |
| Kaviar og rogn | Salt, lille portion | Forret, festligt bord |
| Skinke og charcuteri | Lufttørret, saltet, krydret | Tapas, bræt |
| Marmelade og chutney | Sød eller syrlig, holdbar | Ost, gavekurv |
Oliven og røget laks hører også med. De har deres egne sider: oliven og røget laks. Et samlet overblik med sammenligning finder du under delikatesserne.
Hvad skal du kigge efter på etiketten?
Ordet “delikatesse” eller “fin” på en pakke fortæller dig ikke meget alene. Ifølge Fødevarestyrelsen skal al fødevareinformation, både den obligatoriske og den frivillige, være korrekt, klar og let forståelig for forbrugeren og må ikke vildlede. Det gælder også ord som “delikatesse”. Til gengæld er det de nøgterne oplysninger, der kan fortælle dig noget. På færdigpakkede varer er de obligatoriske oplysninger bl.a. varebetegnelse, ingrediensliste, oprindelse og holdbarhed.
Læs dem i den rækkefølge, der er nyttig for dig:
- Varebetegnelsen: Hvad er varen egentlig? Navnet på forsiden og betegnelsen kan være forskellige ting.
- Ingredienslisten: Er det få og genkendelige ingredienser, eller er der tilsat meget udover råvaren? Her ser du også, om noget er uforeneligt med en gæsts allergi.
- Oprindelsen: Hvor kommer varen fra, og er stedet en del af varens identitet?
- Holdbarheden: Passer datoen til, hvornår varen skal bruges?
Nogle varer har desuden en beskyttet betegnelse. Fødevarestyrelsen beskriver “Beskyttet oprindelsesbetegnelse” (BOB) som en ordning for produkter, der produceres, forarbejdes og tilberedes i et bestemt geografisk område. Mærkningen kan du kigge efter på fx oste og andre specialvarer.
Kaviar og andre fiskevarer har ekstra regler. Ifølge Fødevarestyrelsen er der for fiskevarer og akvakulturprodukter fastlagt særlige mærkningsregler, som supplerer de generelle. Etiketten er derfor stedet, hvor du kan se, hvad en dåse faktisk indeholder, fx om det er kaviar eller en erstatning.
Sådan vælger du type efter anledningen
- Middag derhjemme: Vælg én eller to varer, der får lov at være i fokus, fx en ost til efter maden eller en lille forret med røget laks. Hvilken vin der passer, hører til i vin og drikke til maden.
- Tapasbord: Bland salt, syrligt og sødt, fx skinke, oliven, ost og noget at smage til med marmelade eller chutney. Sådan bygger du bordet op, står i tapas ideer til en aften hjemme, og mængderne regner du ud med værktøjet til tapasbordet.
- Gave: Vælg varer, der kan holde sig, og som modtageren kan dele eller gemme. Chokolade, marmelade og tørre pølser er ofte lettere at give end noget, der skal spises med det samme. Se gavekurv ideer efter modtager.
Et tænkt regnestykke: fordel pengene på få gode varer
Det er en almindelig fejl at købe lidt af alting. Resultatet er et bord med mange middelgode varer og ingen, der rigtig skiller sig ud. Her er et regnestykke, vi selv har fundet på til formålet. Tallene er fiktive og er hverken priser eller anbefalinger, så sæt dine egne ind.
Forestil dig en aften med seks gæster og et tænkt budget på 600 kr. til delikatesser. I stedet for at dele pengene ligeligt vælger du, hvad aftenen skal bære:
- Ost: 200 kr.
- Skinke og pølse: 150 kr.
- Chokolade til sidst: 110 kr.
- Marmelade eller chutney: 80 kr.
- Oliven: 60 kr.
Summen er 600 kr. Pointen er ikke beløbene, men at du bruger mest på de varer, gæsterne vil huske. Regn altid pris pr. portion og ikke pr. pakke, og sammenlign først derefter.
Det afhænger af varen og af dig
Guiden afgrænser begrebet og hjælper dig med at vælge type. Den dækker ikke opskrifter og madlavning, vurderinger af bestemte butikker eller kostråd. Heller ikke spørgsmål om alkohol hører hjemme her.
- Allergi og intolerans: Læs ingredienslisten hver gang, også på varer du kender. Er der tvivl, så spørg gæstens eller modtagerens læge.
- Mistanke om vildledende mærkning: Mener du, at en etiket påstår mere, end varen kan holde, kan du kontakte Fødevarestyrelsen.
- Køb på nettet: Oprindelse, levering og vilkår afhænger af webbutikken. Tjeklisten står i delikatesser online: sådan tjekker du en webbutik.
- Din smag og din anledning: Hvad der er en god delikatesse for dig, afhænger af, hvem der skal spise den. Er du i tvivl, så spørg i en specialbutik, hvad en vare smager af, og hvor den kommer fra.
Hvordan vi arbejder med kilder, kan du læse på sådan arbejder vi.
Spørgsmål om delikatesser
Betyder ordet “delikatesse” på pakken, at varen er af høj kvalitet?
Ikke i sig selv. Ordet er ikke et kvalitetsbevis. Fødevarestyrelsen skriver, at frivillig information på en vare, også ord som “delikatesse”, skal være korrekt og ikke må vildlede. Vurder varen på varebetegnelse, ingredienser, oprindelse og holdbarhed.
Skal en delikatesse være dyr?
Nej. En vare kan være en delikatesse, fordi den er lavet med omhu eller kommer fra et bestemt sted. Nogle varer er dyre, fordi råvaren er sjælden eller arbejdet er langt, men prisen alene fortæller ikke, om varen er god. Kig på, hvad du får pr. portion.
Er ost og chokolade altid delikatesser?
Nej. Begge dele findes i alle niveauer, også som almindelig hverdagsmad. De bliver til delikatesser, når du vælger dem for smagen, råvaren eller håndværket og serverer dem som noget særligt.
Hvor starter jeg, hvis jeg sjældent har købt delikatesser?
Start med en enkelt type, som du kan smage på og sammenligne, fx ost eller chokolade. Se oversigten over delikatessetyper og vælg ud fra anledningen.
